Din Virksomhedskonto Viser, At Du Har Penge – Men Hvor Meget Er Til Rådighed? | EasyKonto

Din Virksomhedskonto Viser, At Du Har Penge – Men Hvor Meget Er Til Rådighed? | EasyKonto

Saldoen på virksomhedskontoen kan se sund ud, selvom en betydelig del af pengene allerede er reserveret til skat, løn, leverandører og andre kommende forpligtelser.

Kategori: Business Banking
Læsetid: 9 minutter

Introduktion

En virksomhedsejer åbner virksomhedskontoen mandag morgen og ser, at der står 120.000 euro.

Umiddelbart ser økonomien komfortabel ud. Der er måske plads til at bestille mere lager, sætte gang i en ny marketingkampagne eller gennemføre en investering, som virksomheden har overvejet i flere måneder.

Men de 120.000 euro på kontoen betyder ikke nødvendigvis, at virksomheden har 120.000 euro til rådighed.

En del af pengene skal måske bruges til den næste momsbetaling. Lønnen skal udbetales om ti dage. Flere leverandørfakturaer er allerede godkendt, men endnu ikke betalt. Der kan også være selskabsskat, forsikringer, softwareabonnementer eller andre større udgifter på vej.

Når alle disse forpligtelser bliver taget med i regnestykket, kan det beløb, virksomheden reelt kan disponere over, være betydeligt mindre.

Det er en helt almindelig udfordring i virksomheder, især når de vokser. Penge kommer ind og går ud på forskellige tidspunkter, mens saldoen på virksomhedskontoen kun viser, hvor mange penge der står på kontoen lige nu.

Saldoen fortæller ikke, hvor mange af pengene der allerede har et formål.

Og når en virksomhed skal træffe beslutninger om investeringer, ansættelser og nye udgifter, er den forskel vigtig.

Din Kontosaldo Og Dine Disponible Midler Er Ikke Det Samme

En virksomhedskonto giver et øjebliksbillede af virksomhedens likviditet.

Den viser, hvor mange penge der står på kontoen på et bestemt tidspunkt. Men kontoen ved naturligvis ikke, hvilke betalinger virksomheden allerede har planlagt.

Forestil dig en virksomhed med 80.000 euro på driftskontoen.

I løbet af de næste uger skal virksomheden betale 25.000 euro i løn, 15.000 euro til leverandører og 10.000 euro i skat og andre offentlige forpligtelser.

Saldoen viser stadig 80.000 euro.

Men set fra et driftsmæssigt perspektiv er 50.000 euro allerede disponeret.

Det betyder, at virksomheden i praksis har langt mindre økonomisk råderum, end saldoen umiddelbart antyder.

I en mindre virksomhed kan ejeren måske holde styr på det hele i hovedet. Man ved, hvilke fakturaer der kommer, hvornår lønnen skal betales, og hvor meget der skal sættes til side.

Den metode bliver hurtigt mindre pålidelig, når virksomheden vokser.

Hvorfor Skattepenge Er Særligt Nemme At Forveksle Med Disponible Penge

Skatter og afgifter skaber en særlig situation i virksomhedens cash flow, fordi pengene ofte kommer ind, før den tilsvarende forpligtelse skal betales.

Moms er et oplagt eksempel.

Når virksomheden fakturerer kunder, kan den modtage moms sammen med betalingen for selve varen eller ydelsen. Pengene kan derefter stå på virksomhedskontoen i en periode, før momsen skal afregnes.

I den periode er pengene synlige på kontoen.

Det kan få saldoen til at se stærkere ud, end virksomhedens reelle økonomiske råderum er.

Problemet er normalt ikke, at virksomhedsejeren har glemt, at momsen skal betales.

Problemet er, at pengene står sammen med virksomhedens øvrige likviditet.

Når penge til skat, drift og andre forpligtelser ligger samlet, bliver det lettere at træffe beslutninger på baggrund af den samlede saldo i stedet for det beløb, virksomheden faktisk kan bruge.

En God Måned Kan Gøre Forskellen Endnu Sværere At Se

Det interessante er, at problemet ofte bliver mere synligt, når virksomheden klarer sig godt.

Forestil dig en virksomhed, der normalt omsætter for 100.000 euro om måneden.

Pludselig kommer der et stærkt kvartal. Flere store kunder betaler næsten samtidig, og saldoen på virksomhedens konto stiger markant.

Det giver ledelsen flere muligheder.

Virksomheden kan måske ansætte en ny medarbejder, købe mere lager, investere i salg eller teste et nyt marked.

Det er fristende at betragte den højere saldo som ekstra økonomisk kapacitet.

Men højere salg medfører ofte også større forpligtelser.

Der kan være mere moms, der skal afregnes. Leverandørregningerne kan være større. Flere ordrer kan have krævet ekstra personale, transport eller andre driftsomkostninger.

Derfor bevæger omsætning og frit disponibel likviditet sig ikke altid i samme retning.

En virksomhed kan have sin bedste salgsmåned nogensinde og samtidig have mindre økonomisk råderum, end kontosaldoen giver indtryk af.

Det Kan Gøre Beslutninger Nemmere At Adskille Pengene

En praktisk tilgang er at organisere virksomhedens penge efter deres formål i stedet for at betragte hele saldoen som én samlet pulje.

Virksomheden kan eksempelvis holde almindelige driftsmidler adskilt fra penge, der er reserveret til skat eller andre forudsigelige forpligtelser.

Formålet er ikke at skabe flere administrative processer.

Det er at gøre virksomhedens økonomiske situation lettere at forstå.

Hvis 30.000 euro allerede er reserveret til en kommende skattebetaling, bør ledelsen kunne se, at de penge ikke er en del af det normale driftsbudget.

Når det beløb er tydeligt adskilt eller allokeret, bliver den resterende saldo mere relevant.

Den fortæller i højere grad, hvor meget virksomheden faktisk kan arbejde med.

Nogle virksomheder gør det gennem separate konti. Andre bruger regnskabssystemer, treasury-værktøjer eller interne budgetter til at holde midlerne adskilt.

Den konkrete metode afhænger af virksomheden.

Det afgørende er, at penge, der allerede er disponeret, ikke bliver behandlet som frit tilgængelig likviditet.

Det Handler Ikke Kun Om Skat

Skat og moms er oplagte eksempler, men de er langt fra de eneste udgifter, som en virksomhed bør tage højde for.

Løn er ofte en af de største faste forpligtelser.

Derudover kan virksomheden have husleje, forsikringer, software, leverandører, lånebetalinger og professionelle rådgivere.

Nogle af disse udgifter betales hver måned.

Andre kommer hvert kvartal eller én gang om året.

De årlige betalinger er særligt nemme at overse, fordi de ikke indgår i virksomhedens normale månedlige betalingsmønster.

Et større forsikringsbeløb eller et årligt softwareabonnement kan derfor ramme på et tidspunkt, hvor virksomhedens kontosaldo ellers så komfortabel ud.

Det betyder ikke nødvendigvis, at virksomheden mangler penge.

Det betyder, at en del af pengene allerede var reserveret til noget andet.

Erfarne økonomifunktioner ser derfor ikke kun på dagens saldo. De ser også på de betalinger, som virksomheden allerede har forpligtet sig til.

Det giver et langt mere realistisk billede af likviditeten.

Hvor Meget Kan Virksomheden Egentlig Bruge?

Det er her, cash management bliver mere interessant end blot at kontrollere kontosaldoen.

En virksomhed kan have 200.000 euro på kontoen og stadig kun have en relativt lille del af beløbet til rådighed for nye investeringer.

Omvendt kan en virksomhed med en lavere saldo være i en stærkere position, hvis dens kommende forpligtelser er begrænsede og dens kundeindbetalinger er stabile.

Det relevante tal er derfor ikke altid den største saldo.

Det relevante spørgsmål er, hvad der er tilbage, når de kendte forpligtelser er taget med.

Det giver ledelsen et bedre grundlag for at beslutte, om virksomheden eksempelvis har råd til at ansætte en ny medarbejder, købe større mængder lager eller investere i ekspansion.

Overblik Over Likviditeten Bliver Vigtigere, Når Virksomheden Vokser

Når en virksomhed kun håndterer få betalinger om måneden, er det forholdsvis enkelt at forstå, hvor pengene kommer fra, og hvor de skal hen.

Vækst ændrer det.

Flere medarbejdere betyder større lønforpligtelser.

Flere leverandører skaber flere betalingsfrister.

Flere kunder betyder flere indbetalinger, fakturaer og potentielle forsinkelser.

International ekspansion kan samtidig introducere flere valutaer, konti og betalingsstrømme.

På et tidspunkt bliver den finansielle aktivitet for omfattende til, at én person kan bevare det fulde overblik ved blot at kontrollere saldoen på virksomhedens hovedkonto.

Her bliver organisering af likviditeten en del af virksomhedens finansielle infrastruktur.

Ledelsen skal kunne se, hvilke penge der er tilgængelige, hvilke der allerede er reserveret, og hvilke større betalinger der er på vej.

Uden det overblik kan selv en profitabel virksomhed opleve unødvendigt pres på likviditeten.

Overskud Betyder Ikke Automatisk, At Der Er Penge På Kontoen

Det er også vigtigt at skelne mellem overskud og likviditet.

En virksomhed kan være profitabel på papiret og stadig opleve perioder med begrænset likviditet.

En kunde kan eksempelvis have 60 dages betalingsfrist, mens virksomhedens leverandører skal betales efter 30 dage.

Virksomheden har tjent pengene.

Men pengene er endnu ikke kommet ind på kontoen.

Det samme kan ske i virksomheder, der skal købe varer eller materialer længe før de kan fakturere kunden.

Lager skal måske finansieres flere måneder før salget gennemføres.

Samtidig fortsætter løn, husleje og andre faste udgifter.

Disse tidsforskelle er en normal del af at drive virksomhed.

De bliver først problematiske, når ledelsen baserer sine beslutninger på en kontosaldo uden at se på de betalinger og forpligtelser, der ligger foran virksomheden.

God likviditetsstyring handler derfor ikke kun om at have mange penge på kontoen.

Det handler om at forstå, hvilke penge der faktisk er til rådighed.

Separate Midler Kan Også Skabe Bedre Interne Vaner

Der er også en organisatorisk fordel ved at gøre formålet med virksomhedens penge tydeligere.

Når alt ligger i én samlet pulje, bliver hver større beslutning afhængig af, at nogen manuelt husker alle kommende betalinger.

Når midler derimod er tydeligt fordelt eller reserveret, bliver virksomhedens økonomiske situation lettere at kommunikere.

Det er især relevant, når flere personer får ansvar for økonomien.

En virksomhedsejer kan måske huske, at en stor skattebetaling kommer om seks uger.

Det er ikke sikkert, at en ny CFO, økonomimedarbejder eller anden beslutningstager har den samme information, medmindre den er en del af virksomhedens økonomiske struktur.

En god struktur reducerer afhængigheden af enkeltpersoners hukommelse.

Det gør økonomien lettere at forstå for hele organisationen.

Hvordan EasyKonto Kan Understøtte Bedre Organisering Af Virksomhedens Likviditet

Når virksomheder vokser internationalt, bliver det stadig vigtigere at have et tydeligt overblik over penge på tværs af konti, valutaer og betalingsstrømme.

EasyKonto tilbyder finansielle løsninger til kvalificerede virksomheder med internationale aktiviteter, herunder multivalutakonti, virtuelle IBAN-konti og betalingsløsninger til virksomheder, der sender og modtager betalinger på tværs af markeder.

En tydeligere struktur omkring virksomhedens konti og transaktioner kan gøre det lettere at organisere midler efter virksomhedens operationelle behov og bevare overblikket, når den finansielle aktivitet bliver mere kompleks.

Den rigtige kontostruktur vil naturligvis afhænge af den enkelte virksomhed, dens forpligtelser og dens regnskabsmæssige behov.

Men princippet er det samme.

Penge, der allerede er reserveret til en bestemt forpligtelse, bør ikke forveksles med penge, som virksomheden frit kan bruge.

Afsluttende Tanker

En høj saldo på virksomhedskontoen kan give en følelse af økonomisk sikkerhed.

Men tallet alene fortæller ikke, hvor meget virksomheden faktisk har råd til at bruge.

En del af pengene kan allerede have et formål.

De skal måske bruges til løn på fredag, moms næste måned, en leverandørfaktura om to uger eller en årlig betaling, som snart forfalder.

Jo større virksomheden bliver, desto vigtigere bliver det at kende forskellen.

Målet er ikke at gøre virksomhedens cash management mere kompliceret.

Tværtimod.

Når ledelsen tydeligt kan skelne mellem driftsmidler, reserverede midler og penge, der reelt er til rådighed, bliver de daglige økonomiske beslutninger lettere at træffe.

Så næste gang saldoen på virksomhedskontoen ser usædvanligt stærk ud, er det måske værd at stille et ekstra spørgsmål.

Ikke kun:

"Hvor mange penge har virksomheden?"

Men:

"Hvor mange af de penge kan virksomheden faktisk bruge?"